VM 2022

2 min læsningOB opruster: 25-årig svensker sikrer sig topjob i organisationen

OB melder tirsdag ud, at man har valgt at ansætte den 25-årige Adrian Von Heijne som klubbens nye chefscout.

2 min læsning
OB ansætter ny chefscout på 25 år
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I OB vil man fremover have et større fokus på scouting- og spillerrekruttering, hvorfor man har valgt at skabe en helt ny organisation på området med to nyoprettede stillinger.

Det melder klubben på sin hjemmeside tirsdag morgen.

Her har man blandt andet valgt at hente den 25-årige svensker Adrian Von Heijne, der bliver ny chefscout i det fynske, når han tiltræder efter en endt tjans i Allsvenskan-klubben IK Sirius.

– Jeg er spændt på at påtage mig en ny opgave i OB til januar. Det bliver rigtig sjovt at lære øen, byen, mine kommende kollegaer og alle folkene omkring klubben at kende, indleder Adrian Von Heijne og fortsætter:

– OB er en klub med både en flot historie og spændende ambitioner, og jeg vil gerne bidrage til, at den strategi, klubben har lagt, bliver implementeret på bedste vis, i de områder jeg skal arbejde med. Björn og familien, Steffen Nielsen og Tonny Hermansen har givet mig en varm velkomst, og når tiden er inde, vil jeg med stor energi påtage mig mit nye job i en dejlig klub.

OB-profil om ny kontrakt: Der er en god dialog

Foruden en ny chefscout har man også valgt at ansætte en akademiscout, som er en gammel kending af klubben i form af Anders Møller Christensen.

Den tidligere superligaspiller, der har spillet 275 kampe for OB, var allerede ansat som individuel træner på klubbens akademi, men tiltræder altså nu i en ny rolle.

Endvidere melder klubben, at man nu vil organisere sig i et såkaldt rekrutteringsudvalg bestående af Björn Wesström, Tonny Hermansen, Steffen Nielsen, Adrian Von Heijne og Anders Møller Christensen.

Thomas Helveg tilbage i OB

Her vil man ‘arbejde med at omsætte subjektiv og objektiv scouting til beslutningsgrundlag for rekruttering, kontraktforlængelse, salg og udlån af spillere ud fra klubbens spillestil, og den rollebeskrivelse der er defineret’. 

OB skal næste gang i aktion søndag den 16. oktober, hvor man på udebane tørner sammen med Viborg FF.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer