Champions League

Holdkammerat om Haaland: Jeg er sikker på, han er et menneske

Erling Haaland har smadret flere rekorder i sin korte tid i Premier League. Endda så mange at det har fået flere til at joke med, om nordmanden er et menneske eller en maskine?

Nathan Aké taler om sin Mancher City-holdkammerat Erling Haaland, inden Champions League-kampen imod F.C. København.
Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

‘Erling Haaland er en maskine.’

Sådan beskriver mange efterhånden sagt om det norske fænomen, siden han først begyndte at ødelægge rekorder i sin stadig korte Manchester City-karriere.

Den ene vanvittige præstation efter den anden, har fået folk verden over til at spærre øjnene op. Men holdkammeraten Nathan Aké – der til dagligt har den tvivlsomme fornøjelse af at dække Haaland op til træning – beroliger nu tvivlerne.

– Jeg er sikker på, at han er menneske, griner Nathan Aké, da på mandagens pressemøde af en norsk journalist bliver spurgt om, hvorvidt Erling Haaland er en robot.

– Han har alle egenskaberne. Nogle angribere har enkelte meget gode egenskaber, der gør dem svære at forsvare imod. Jeg mener, han har alt. Venstre fod, højre fod, han er en målscorer, hurtig og stærk, men også god med fødderne, siger Nathan Aké.

Solbakken driller Neestrup med glippet Haaland-handel: Skylder en milliard og en 50’er

Du kan her læse mere om Erling Haalands mange rekorder i Premier League, hvor han blandt andet har scoret tre hattricks på bare otte runder. Champions League-kampen i Parken spilles tirsdag klokken 18:45.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P