Danmark VM-rekord: Se alletiders danske VM-rekorder her
Bolden ruller snart ved VM 2022 i Qatar. Varm op med en oversigt over Danmarks VM-rekorder gennem tiden. Se hvem der har spillet flest kampe for Danmark ved VM og få overblik over alletiders danske topscorer- og assist-liste.
Danmark er med ved VM for blot sjette gang, når VM 2022 i Qatar løber af stablen i slutningen af 2022.
Men hvordan er det gået det danske landshold i VM-sammenhæng? Hvem er Danmarks topscorer ved VM? Hvem har lavet flest assists ved VM? Og hvem har fået flest kampe for Danmark ved VM?
Få overblik over alletiders største danske præstationer og rekorder ved VM gennem tiden og bliv klar til vinterens VM 2022 i Qatar herunder.
Det danske landshold har gennem tiden deltaget ved fem VM-slutrunder – VM 2022 i Qatar er den sjette i rækken.
Første gang var ved VM 1986 i Mexico. Dernæst VM 1998 i Frankrig, VM 2002 i Sydkorea og Japan, VM 2010 i Sydafrika og seneste ved VM 2018 i Rusland.
Den bedste VM-slutrunde for Danmark kom ved VM 1998 i Frankrig. Her nåede Danmark frem til VM-kvartfinalen, hvor Brasilien ekspederede Danmark ud af turneringen med en 3-2-sejr.
En lang række spillere fra forskellige generationer har repræsenteret Danmark iklædt de rød-hvide farver. I det følgende kan du få indblik i rekordholderne for det danske landshold i VM-sammenhæng.
VM 2022 – Den ultimative guide til VM i Qatar 2022Danmarks VM-rekorder: Hvem har flest VM-kampe for Danmark?
Et væld af danske spillere har repræsenteret Danmark ved et VM.
Preben Elkjær, Morten Olsen, Peter Schmeichel, Michael og Brian Laudrup og selvfølgelig nutidige stjerner som Kasper Schmeichel, Simon Kjær og Christian Eriksen for bare at nævne nogle få.
Men hvem har har egentlig spillet flest kampe for Danmark?
Se alletiders liste over flest VM-kampe for Danmark her:
- Martin Jørgensen – (11 VM-kampe)
- Michael Laudrup og Thomas Helveg – (9 VM-kampe)
- Ebbe Sand – (8 VM-kampe)
- Jan Heintze, Dennis Rommedahl og Thomas Sørensen – (7 VM-kampe)
- Stig Tøfting, Jesper Grønkjær, Christian Poulsen, Jon Dahl Tomasson, Christian Eriksen og Simon Kjær – (6 VM-kampe)
Danmarks VM-rekorder: Topscoreren
Danmark har gennem historien spillet i alt 20 kampe ved VM. Her er det blevet til ni sejre, fem uafgjorte og seks nederlag samt en samlet målscorer på 30-26. Danmark scorer altså i snit 1,5 mål per kamp i VM-sammenhæng.
Flere danske profiler har fået nettet til at blafre ved VM. I alt har 18 spillere scoret for Danmark ved et VM.
Se alletiders topscoreliste for Danmark ved VM her:
- Jon Dahl Tomasson – (5 mål)
- Preben Elkjær – (4 mål)
- Jesper Olsen – (3 mål)
- Michael Laudrup, Brian Laudrup og Dennis Rommedahl – (2 mål)
- John Eriksen, Søren Lerby, Peter Møller, Marc Rieper, Ebbe Sand, Martin Jørgensen, Thomas Helveg, Allan Nielsen, Nicklas Bendtner, Yussuf Poulsen, Mathias ‘Zanka’ Jørgensen og Christian Eriksen – (1 mål)
Danmarks VM-rekorder: Assistkongen
Men de 30 danske mål i VM-sammenhæng er ikke kommet af sig selv. Med mål kommer som bekendt assists. Og her er flere store danske profiler også at finde på rekordlisten.
I alt er 26 danske assists registreret fordelt på 15 spillere, der altså kan brøste sig af at besidde en plads på den danske assist-liste.
Se alletiders assist-liste for Danmark ved VM her:
- Michael Laudrup – (4 assists)
- Brian Laudrup og Martin Jørgensen – (3 assists)
- Søren Lerby, Frank Arnesen, Preben Elkjær og Jesper Grønkjær – (2 assists)
- Morten Olsen, Klaus Berggreen, Peter Møller, Stig Tøfting, Dennis Rommedahl, Christian Eriksen, Nicolai Jørgensen og Thomas Delaney – (1 assist)
Danmark ved VM 2022 i Qatar
Ovenpå en stærk VM-kvalifikation, en semifinaleplads ved EM og en flot dansk præstation i Nations League kan man håbe på et spændende VM 2022 i Qatar for Danmark.
VM 2022 i Qatar løber af stablen fra den 20. november til den 18. december 2022.
Her er Danmark kommet i Gruppe D, hvor Kasper Hjulmands mandskab står over for de forsvarende verdensmestre fra VM i Rusland 2018, Frankrig, samt Tunesien og Australien.
VM 2022 i Qatar: Danmarks trupLæs mere om Danmarks modstandere i det indledende gruppespil – Frankrig, Australien og Tunesien – og nationernes trupper på disse links.