VM 2026

VM i Qatar 2022: Frankrigs trup

De forsvarende verdensmestre skal forsøge at genvinde titlen ved VM 2022 i Qatar. Se Frankrigs officielle VM-trup her.

Danmark møder igen de franske verdensmestre fra Frankrig ved VM 2022 i Qatar. Se Frankrig VM trup her.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

VM 2022 løber af stabelen med åbningskampen d. 20. november i den udskældte værtsnation Qatar, hvor 32 landshold skal kæmpe om titlen som verdensmester. Finalen spilles den 18. december.

Du kan herunder se Frankrigs trup til VM 2022 i Qatar.

Frankrig fuldente officielt sin trup den 14. november – du kan se den herunder:

VM 2022 – Den ultimative guide til VM i Qatar 2022

Frankrigs trup til VM i Qatar 2022

Målmænd

– Hugo Lloris (Tottenham)
– Alphonse Areola (West Ham)
– Steve Mandanda (Rennes)

Forsvarsspillere

– Benjamin Pavard (Bayern München)
– Jules Koundé (FC Barcelona)
– Raphael Varane (Manchester United)
– Axel Disasi (AS Monaco)
– William Saliba (Arsenal)
– Lucas Hernandez (Bayern München)
– Theo Hernandez (AC Milan)
– Ibrahima Konaté (Liverpool)
– Dayot Upamecano (Bayern München)

Midtbanespillere

– Adrien Rabiot (Juventus)
– Aurélien Tchouaméni (Real Madrid)
– Youssouf Fofana (AS Monaco)
– Matteo Guendouzi (Marseille)
– Jordan Veretout (Marseille)
– Eduardo Camavinga (Real Madrid)

Angribere

– Kingsley Coman (Bayern München)
– Kylian Mbappé (PSG)
– Olivier Giroud (AC Milan)
– Antoine Griezmann (Atletico Madrid)
– Ousmane Dembélé (FC Barcelona)
– Randal Kolo Muani (Eintracht Frankfurt)
– Marcus Thuram (Mönchengladbach)

Træner:

– Didier Deschamps

Didier Deschamps udtog den franske trup til VM 2022 i Qatar den 9. november 2022. Siden da af flere profiler blevet skadet og erstattet af andre spillere. Blandt andre Raphael Varane og Christopher Nkunku har måttet rejse hjem før VM-slutrundens start. I stedet er Axel Disasi og Randal Kolo Muani tiltrådt Frankrigs VM-trup.

Senest har Ballon d’Or-vinder, Karim Benzema, også meldt afbud til VM-slutrunden. Han vil angiveligt ikke blive erstattet. Dermed vil Frankrig blot have 25 spillere i landets VM-trup.

Se listen over de spillere, der misser VM 2022 i Qatar grundet skader herunder

VM-skader: Disse spillere misser VM 2022 i Qatar

Frankrigs gruppe ved VM 2022 i Qatar

Frankrig er, som de fleste danskere ved, kommet i Gruppe D sammen med Danmark. Derudover venter Tunesien og Australien.

Herunder kan du se Frankrigs gruppe ved VM 2022 i Qatar:

Gruppe D

Frankrig
– Australien
– Danmark
– Tunesien

Læs mere om Australien, Tunesien og Danmarks trupper på disse links.

Statistik: Frankrig har for vane at vinde guld, når de møder Danmark i gruppespillet

Frankrigs kampe ved VM 2022 i Qatar

Her kan du se, hvornår Frankrig skal spille sine gruppekampe ved VM 2022 i Qatar:

22. november: Danmark – Tunesien klokken 14:00
22. november: Frankrig – Australien klokken 20:00

26. november: Tunesien – Australien klokken 11:00
26. november: Frankrig – Danmark klokken 17:00

30. november: Tunesien – Frankrig klokken 16:00
30. november: Australien – Danmark klokken 16:00

VM 2022 – Den ultimative TV-guide til VM i Qatar 2022

Frankrigs vej til VM 2022 i Qatar

Det blev til en suveræn kvalifikation til VM 2022 for de regerende franske verdensmestre, der vandt sin gruppe med seks point ned til Ukraine på andenpladsen. Undervejs lykkedes det blandt andet Didiers Deschamps mandskab at vinde begge kampe mod Finland 2-0 samt at give Kazakhstan en 8-0 lussing på Parc des Princes i Paris. Undervejs var der dog lidt grus i maskineriet, da man spillede uafgjort hjemme mod Bosnien-Herzegovina og ligeledes i begge kampe mod Ukraine.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Sådan er det gået for Frankrig ved tidligere VM

Franskmændene er et af de helt store hold ved VM og deltog ved det første VM i historien i Uruguay i 1930. Det franske landshold har deltaget ved hele 15 verdensmesterskaber gennem tiden, og som regerende verdensmestre fra VM 2018 i Rusland er det nok tydeligt i de flestes hukommelse, at ‘Les Bleus’ ofte har stærke landshold med ved VM.

Men udover triumfen på hjemmebane i 1998 og i 2018 har Frankrig faktisk ikke vundet VM-titlen flere gange gennem tiden og har dermed et stykke op til Brasilien som de mest vindende med hele fem titler.

Frankrig er klar til VM 2022 i Qatar. Se Frankrig VM trup her.

Zinedine Zidane scorer her sit andet mål i finalesejren på 3-0 over Brasilien ved VM i 1998. Foto: Grigory Dukor/Reuters/Ritzau Scanpix.

Tre gange i alt er det lykkedes Frankrig at komme i finalen. Første gang var i 1998, hvor nuværende landstræner, Didier Deschamps, som anfører kunne løfte VM-trofæet på hjemmebanen i Paris efter en knusende 3-0 sejr over Brasilien. Ved samme VM mødtes Frankrig og Danmark i gruppespillet, hvor franskmændene vandt ‘gruppefinalen’ 2-1.

Chefredaktør om Danmarks VM-pulje: Tæt på et drømmescenarie

Anden gang franskmændene spillede sig i en finale, endte det dog ikke med triumf, da man i 2006 i Tyskland måtte se sig slået af Italien efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. De fleste husker nok især finalen for en dramatisk episode. Ved stillingen 1-1 i den forlængede spilletid tabte den franske superstjerne Zinedine Zidane hovedet og valgte at sende en skalle i brystet på den italienske forsvarsspiller Marco Materazzi. Det dramatiske optrin resulterede i et rødt kort til Zidane.

Mbappé er en af Frankrigs landsholdsstjerner, og han er med ved VM 2022 i Qatar. Se Frankrig VM trup her.

Kylian Mbappé (til højre, red.) og Co. kunne løfte VM-trofæet i finalen i 2018, da ‘Les Bleus’ vandt med 4-2 over Kroatien på blandt andet et mål af den hurtige Paris Saint-Germain-angriber. Foto: Антон Зайцев.

Og senest en VM-finale havde fransk deltagelse var som nævnt i 2018 i Rusland, hvor Frankrig slog turneringens overraskelse fra Kroatien med 4-2 på Luzhniki Stadion i Moskva og dermed kunne løfte VM-trofæet for anden gang i historien. Også ved dette VM var Frankrig i gruppe med Danmark, og den let kedsommelige gruppekamp endte 0-0 til begge holds tilfredshed.

Frankrig indtager i skrivende stund en fjerdeplads på FIFAs seneste verdensrangliste og spås dermed gode chancer for et flot resultat ved VM 2022 i Qatar.

Læs mere om Frankrigs modstandere i det indledende gruppespil – Australien, Tunesien og selvfølgelig Danmark – og nationernes trupper på disse links.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P