3F Superligaen

Wass løb ud og krammede assistent: Han har arbejdet virkelig intenst på det!

Daniel Wass løb direkte ud til Brøndby-bænken og krammede assistenttræneren, der har kæmpet hårdt med dødboldene på det seneste.

Brøndby's Daniel Wass i kamp med Randers FCs Daniel Høegh
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndbys ti mand sejrede søndag aften i Randers, da et hjørnespark blev vekslet til mål for første gang i lang tid.

Daniel Wass sparkede hjørnesparket og løb straks ud til Brøndby-bænken for at give Martin Retov en krammer, og det er der en særlig årsag til.

Brøndby-assistenten står for dødboldene og har i en rum tid kæmpet med målscoringen på dødboldene.

– Det er vigtigt for hele holdet, men også for Martin, at vi endelig får scoret på en dødbold. Vi har lukket nogle dumme mål ind efter dødbolde, og har ikke rigtig scoret selv. Så det er rigtig dejligt at få scoret, siger Wass og fortsætter:

– Jeg tror, det er over 100 dødbolde, vi ikke havde scoret på. Det betød meget for mig som sparker, for hele holdet, men specielt for ham. Det fortjener han virkelig, for han har arbejdet virkelig intenst på det her, siger Daniel Wass til TV3+.

I FCK er der ølforbud – Brøndby skal have is på vej hjem i bussen: Det er perfekt

Næste mulighed for at vise dødboldene frem ligger om en lille uge, når F.C. København søndag eftermiddag kommer på besøg på Brøndby Stadion.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P