VM 2022

3 min læsningUdvist Tingager efter nederlag: Jeg snitter ham

AGF tabte søndag eftermiddag med 1-0 mod FC Midtjylland, og her fik AGF-stopperen Frederik Tingager en hovedrolle, da han blev vist ud efter blot 28 minutter.

3 min læsning
Frederik Tingager fik rødt kort, da FC Midtjylland besejrede AGF med 1-0.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det var en skuffet Frederik Tingager, der efter 1-0-nederlaget til FC Midtjylland mødte campo.dk og resten af pressen.

Frederik Tingager startede på banen for AGF, men det skulle blive en kort fornøjelse, da han allerede efter 28 minutter blev sendt i bad med et rødt kort af kampens dommer, Morten Krogh.

AGF spillede dermed over en time i undertal og måtte til sidst sande, at det blev til et nederlag, da Anders Dreyer sparkede bolden ind bag Jesper Hansen i det 87. minut.

Frederik Tingager var efter kampen skuffet over, at han gav kampens dommer mulighed for at smide ham ud.

– Jeg kan godt se, at mit ben er højt. Og jeg kan godt se, at jeg snitter ham (Sisto red.). Men i situationen havde jeg selvfølgelig håbet på, at det ikke var så voldsomt, som han (dommeren red.) vurderer, det var. Et eller andet sted, når benet er løftet, så giver jeg ham muligheden for at dømme den, fortæller Frederik Tingager til campo.dk og den resterende presse, inden han fortsætter:

– Jeg har set den igen, og det er klart, der er jo kontakt, og mit ben det er jo for højt. Det er jo dumt. Idet jeg prøver at forsøge at gå ned i glidende kommer mit ben for højt, og jeg snitter ham. Det er jo derfor dommeren træffer den her beslutning.

Highlights: FCM og drilske Dreyer straffede hårdtkæmpende AGF

På trods af skuffelsen havde Tingager masser af roser tilovers for sine holdkammerater, der ifølge ham ‘kæmpede røven ud af bukserne for at få noget med’.

– Det er jo klart. Det bliver en svær kamp. 10 mod 11 imod Midtjylland, så bliver det svært. Jeg synes ellers, de gør det virkelig godt og kæmper røven ud af bukserne, så ja, det er udelukkende min skyld, at vi ikke får noget med, fortæller han og fortsætter:

– Da de kommer ind i pausen, så siger jeg ‘Det er sgu min fejl. Jeg håber, at I vil kæmpe røven ud af bukserne og få noget med. Jeg lægger mig fladt ned’. Det er fodbold, når det er allerværst. De kæmper jo røven ud af bukser og så scorer de lige til sidst. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige udover, at jeg er skuffet og ked af at sætte holdet i den situation.

Se situationen, hvor Frederik Tingager får rødt kort efter reklamen

Kampens resultat betyder, at FC Midtjylland rykker op i den samlede stilling i Superligaen, mens resultatet efterlader AGF på kanten af top seks alt efter rundens resterende resultater.

Se det røde kort og den samlede Superliga-stilling her:

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer