3F Superligaen

Jesper Hansen efter rødt kort til Tingager: Vi var bedre med 10 mand

AGF-keeper Jesper Hansen mener, at AGF blev bedre, da de kom i undertal i kampen mod FC Midtjylland.

AGF, Jesper Hansen, Superligaen, Viborg 1-1

Det var utvivlsomt en hård pille at sluge for AGF, da Frederik Tingager blev udvist med et direkte rødt kort efter 28 minutter af kampen mod FC Midtjylland søndag på Ceres Park.

Her var stillingen fortsat 0-0, men Frederik Tingager kom for klodset og sent, da han med et strakt ben ramte Pione Sisto højt oppe på benet.

Alligevel lykkedes det AGF at holde stand helt indtil det 87. minut, hvor Anders Dreyer scorede kampens enlige mål.

Selvom AGF spillede i undertal i mere end en time, og til sidst måtte se gæsterne fra FC Midtjylland snuppe alle tre point, var AGF-keeper Jesper Hansen efter kampen mere optaget af, at AGF faktisk blev bedre med en mand i undertal.

– Vi sad og snakkede om, at det var en god kamp, trods det røde kort.

– Det, der er lidt opsigtsvækkende for os, er, at vi bliver faktisk lidt bedre, da vi er 10 mand, synes jeg. Vi starter ikke særlig godt, da vi er 11 mod 11. Det er noget, vi skal have kigget på, for vi starter ikke så godt, siger Jesper Hansen til campo.dk.

Det rutinerede AGF-keeper lægger efterfølgende ikke skjul på, at det røde kort trods alt fik indflydelse på kampens forløb.

– Efter det røde kort bliver det jo lidt overlevelse for os, og især i anden halvleg bliver det jo Midtjylland, der har bolden og kører den rundt fra side til side. Vi forsvarer med alt, hvad vi har, men til sidst får de den der ene mulighed, som Dreyer får puttet i kassen. Det er bittert.

– Vi har selv nogle fine muligheder, og med lidt mere held kunne vi måske have puttet en enkelt ind, selvom vi var 10 mod 11, siger Jesper Hansen.

Highlights: FCM og drilske Dreyer straffede hårdtkæmpende AGF

Med nederlaget har AGF nu tabt fem ud af de seneste seks kampe i Superligaen.

Aarhus-klubben holder sig dog fortsat inde i top seks, et enkelt point efter FC Midtjylland på femtepladsen og a point med F.C. København på syvendepladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P