3F Superligaen

Randers FC-cheftræner før Brøndby-opgør: Burde ligge bedre

Randers FC skal rejse sig efter sidste rundes nederlag mod FC Nordsjælland, når Superligaens 10. plads fra Brøndby IF gæster Cepheus Park. Og her tror cheftræner Thomas Thomasberg på, at holdet kan rejse sig.

Randers FC møder Brøndby IF i Superligaen. Thomas Thomasberg ser frem mod kampen.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Randers FC måtte senest indkassere et skuffende nederlag, da klubben tabte med 3-1 på udebane mod FC Nordsjælland.

Og det skal randrusianerne forsøge at revanchere, når de søndag aften tager imod Brøndby IF, der i skrivende stund indtager en skuffende 10. plads i Superligaen.

En kamp som Randers FCs cheftræner, Thomas Thomasberg, ser frem til, og hvor han tror på en sejr.

Kampen mod FC Nordsjælland var ifølge cheftræneren i flere stræk ikke tilfredsstillende – og det skal revancheres søndag.

– Det var en atypisk kamp på den måde, at vi havde mest boldbesiddelse. Men på tacklinger, dødbolde, omstillinger og alle de andre parametre var FC Nordsjælland bedst. Vi løb flere meter end i nogle andre kampe i sæsonen, så viljen var tilstede hos spillerne, men vi havde alt for lidt action i modstandernes felt, og det skal vi ud at revanchere mod Brøndby, siger Thomas Thomasberg til Randers Amtsavis.

Han ser gode muligheder for at holdet kan komme tilbage på sporet i kampen mod Brøndby.

– Når man kigger på deres individuelle kvaliteter, så burde de ligge bedre. Men jeg skal ikke stå og kloge mig alt for meget i Brøndbys situation. Jeg har nok at gøre med at holde fokus på vores. Men jeg kan bare konstatere, at de har en god og offensiv trup, hvilket man også kunne se i deres seneste kamp mod Lyngby, hvor de spillede med både Nicolai Vallys, Mathias Greve og Anis Ben Slimane på midtbanen. Det er dygtige boldspillere, men det kan så være, at de skifter en enkelt mod os og smider Christian Cappis eller Joe Bell ind for at få lidt mere balance.

Brøndby med klar opfordring til egne fans: Mød ikke op!

Kampen mellem Randers og Brøndby fløjtes op søndag klokken 18:00. Kampen kan følges på TV3+ og Viaplay.

Se H2H-statistik og stillingen i Superligaen herunder:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P