Bundesligaen

Dansk landsholdsspiller skadet igen

Den danske landsholdsspiller Robert Skov er kun lige kommet tilbage fra den skade, der holdt ham ude af seneste landsholdssamling. Nu er han desværre igen blevet skadet.

Robert Skov er igen blevet skadet. Det blev han i kampen mellem Hoffenheim og Werder Bremen.
Foto: Uwe Anspach/AP/Ritzau Scanpix

Robert Skov måtte melde afbud til Kasper Hjulmands seneste landsholdstrup, da han døjede med en muskelskade.

Nu var han så endelig kommet i vigør igen, men så ramte uheldet endnu en gang den skadesplagede Hoffenheim-spiller.

I gårsdagens kamp mod Werder Bremen, som Hoffenheim tabte med 2-1, blev cheftræneren i Hoffenheim André Breitenreiter nødt til igen at udskifte Skov, da han fik problemer med sin lyske.

På pressemødet efter kampen kunne cheftræneren fortælle:

– Han havde problemer med sin lyske allerede i pausen. Han bed tænderne sammen og spillede lidt flere minutter, men problemerne blev værre, så vi blev nødt til at pille ham ud.

Der er endnu ikke kommet noget nyt i forhold til, hvor slem skaden er, og hvor længe Skov forventes at være ukampdygtig.

Barca bekræfter skade: ‘AC’s VM kan i være i fare

Robert Skov har været fast mand på Hoffenheim-holdet i denne sæson, hvor han har været med i alle kampe på nær én, hvor han sad ude med den lårskade, der også gjorde, at han måtte melde afbud til den seneste landsholdssamling.

Han har lavet et mål og en assist i otte kampe i denne sæson af Bundesligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P