VM 2022

1 min læsningEngelsk traditionsklub venter for Brøndby under VM

Superligaen slutter historisk tidligt dette efterår som følge af VM-slutrunden, men det betyder ikke, at klubberne går på ferie.

1 min læsning
Brøndby skal i VM-pausen møde engelske MIllwall
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Allerede den 13. november går Superligaen på vinterpause.

VM-slutrunden i Qatar har ændret ganske markant på kampprogrammet i langt de fleste europæiske turneringer dette efterår, og den bedste danske række er ikke nogen undtagelse.

Den tidligere vinterpause kommer dog langt fra til at betyde, at klubberne og de spillere, der ikke skal med til VM, holder pause fra fodbold, og nu har Brøndby IF præsenteret den første af de modstandere, de kommer til at stå overfor.

De blå-gule fra den københavnske vestegn har nemlig arrangeret en træningskamp mod engelske Millwall, der gør sig i den næstbedste engelske række – The Championship.

Den traditionsrige London-klub har hjemme på The Den, og det bliver det ikoniske stadion – bare få kilometer fra Londons centrum – der kommer til at danne ramme om opgøret.

Aarhus Fremad savner hjælp til håndtering af Brøndby-kamp: Mangler retningslinjer efter forbud

Kampen skal spilles lørdag den 26. november, men desværre for de mange Brøndby-fans, så vil der ikke være adgang til kampen, som Brøndby i stedet selv viser på sin betalingskanal Brøndby TV+.

Millwall ligger efter sæsonens første 12 kampe i The Championship som nummer 16 ud af 24 hold i den næstbedste engelske række.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer