Blev Barca snydt for straffe? Se episoden og vurder selv
FC Barcelona applerede kraftigt for et straffespark i dommerens tillægstid mod Inter, men VAR hjalp ikke Xavi og co.
Tidligere i kampen fik FC Barcelona annulleret et mål, da bolden ramte Ansu Fati på hånden.
Ved stillingen 1-0 til Inter og i dommerens tillægstid, udspillede der sig en lignende situation – denne gang var det dog en Inter-spiller, der efter alt at dømme ramte bolden med hånden i eget felt.
Her blev der slået et indlæg ind i feltet, som Ansu Fati forsøgte at heade mod mål. Inters Denzel Dumfries kom dog først på bolden.
Det var dog tydeligt, at Ansu Fati havde set noget ureglementeret i forbindelse med Denzel Dumfries indgreb.
Da bolden kort efter røg ud af spil, blev situationen kigget igennem af VAR – helt efter bogen.
Til alles store overraskelse, endte situationen dog ikke i et straffe til Barca.
Highlights: ‘AC’ skadet i Barca-nederlag til InterBilleder af episoden efter kampen viser dog i endnu tydeligere grad, at Barca med god grund kan føle sig snydt for et klokkeklart straffespark. De billeder kan du se i videoen nederst i artiklen, hvor Stig Tøfting da heller ikke er i tvivl om, at FC Barcelona blev snydt.
Inter endte med at vinde kampen 1-0, og Barca indtager dermed tredjepladsen i gruppen efter de første tre kampe. Her har Xavi og co. tre point op til netop Inter på andenpladsen, mens Bayern München har gjort rent point og befinder sig i toppen af gruppen seks point foran Barca.