Roy Keane langer ud efter United: Det gør man bare ikke mod Ronaldo – det her bliver grimt!
Manchester United-ikonet Roy Keane retter nu skarp kritik mod sin tidligere klub og manager Erik ten Hag, der tilsyneladende ikke vil gøre brug af Cristiano Ronaldo i de store opgør.
Denne mandag har helt sikkert været ekstra hård for de mange millioner Manchester United-fans verdenen over, der både holder med og fulgte søndagens 6-3 ydmygelse mod lokalrivalerne fra Manchester City.
Her fik Erik ten Hags tropper dermed puttet tre mål i kassen, men Manchester City, Erling Haaland og Phil Foden sørgede for to hattricks og seks mål for, at de kunne tage alle tre point og to kampbolde med sig hjem, som der jo er tradition for i den engelske række, når man leverer en sådan indsats.
I kampen kom Manchester Uniteds vel nok allerstørste stjerne i form af Cristiano Ronaldo ikke engang på banen, hvilket nu møder stor kritik af klublegenden Roy Keane, der er rasende over at se den portugisiske superstjerne bruge alle 90 minutter på bænken.
– Du holder ikke Ronaldo på bænken. Han er en af de allerstørste nogensinde. Han (Erik ten Hag, red.) havde muligheder – det er noget vrøvl, at de ikke havde muligheder – de havde masser af muligheder for at bringe ham i spil. En fire-fem gange, og Martial kom på banen og scorer to, så det retfærdiggør det, men…, indledte Roy Keane i Sky Sports-studiet umiddelbart efter lokalbraget og fortsatte:
– Men generelt når vi taler det større billede, så kommer han ikke til at spille med Ronaldo; det ved vi. Han har spillet ham i en eller to europæiske kampe, men det bliver kun mere grimt i løbet af sæsonen.
– At han skal sidde på bænken uge efter uge er ikke godt. Manchester United har vist intet andet end disrespekt for Ronaldo. De burde have ladet ham gå i transfervinduet, da mulighederne kom. Han havde muligheder for at skifte – det ved jeg er et faktum – men at holde på ham for at lade ham sidde på bænken, det er latterligt for en spiller af hans kaliber.
Du kan se Roy Keanes udtalelser i fuld længde herunder:
Den 37-årige portugiser, der blandt andet har vundet Ballon d’Or fem gange, har i denne sæson spillet 207 minutters fodbold i Premier League, hvor han fortsat har sit første sæsonmål til gode.
Til gengæld har han spillet to kampe i Europa League, hvor han har nettet en enkel gang i det seneste opgør, hvor man besejrede FC Sheriff Tiraspol på udebane med 0-2.
Manchester United gør rent bord: Vinder både ‘månedens spiller’ og ‘månedens manager’-prisMens det ikke kørte for Manchester United og Cristiano Ronaldo søndag, gjorde det lige præcis det modsatte for Manchester City og Erling Haaland, der har fået en helt uvirkelig start på sin karriere i Premier League.
Noget, du kan læse mere om herunder: