3F Superligaen

Lyngby henter tidligere Serie A-stopper

Lyngby har mandag eftermiddag præsenteret en ny stopper, der kommer med erfaring fra både Æresdivisionen og Serie A.

Forsvarsgeleddet hos Lyngby er mandag eftermiddag blevet forstærket med både erfaring fra både Serie A og Æresdivisionen.

De Kongeblå har præsenteret den hollandske forsvarsspiller Timo Letschert som ny mand i klubben for resten af 2022. Han skifter på en fri transfer.

Senest har han optrådt for AZ Alkmaar, men siden kontraktudløb for tre måneder siden har den 29-årige stopper stået uden klub.

Søndag var Letschert på Brøndby Stadion, hvor de nye holdkammerater imponerede ham med en underholdende 3-3-kamp.

– Det tændte en ild hos mig om at komme tilbage på fodboldbanen, at træne igen og være en del af et hold, som arbejder mod det samme mål: at sikre overlevelse i Superligaen, forklarer hollænderen.

Maxsø om Lyngbys taktik: Det forstår jeg godt

– Jeg så kampen imod Brøndby og var imponeret – særligt af anden halvleg, hvor vi kom tilbage og fik styr på kampen. At vi turde spille med og have personlighed i vores spil i den kulisse, siger meget om det her hold, lyder det fra Letschert.

Lyngby er fortsat uden sejr i Superligaen. Næste mulighed for at bryde med den status er fredag aften, hvor Viborg FF kommer på besøg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P