VM 2022

2 min læsningNeestrup om Zeca-skade: Det ser alvorligt ud

F.C. København fik søndag aften en 1-0-sejr i Jacob Neestrups debut som cheftræner, men der var i dén grad malurt i københavnernes bæger, da anfører Carlos Zeca måtte udgå med det, der lignede endnu en alvorlig knæskade.

2 min læsning
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I morgen mandag er det præcis ét år siden, at Carlos Zeca pådrog sig en korsbåndsskade.

I søndagens kamp mod AGF måtte Carlos Zeca så igen udgå med en knæskade, og de første prognoser ser ikke lovende ud, forklarer debuterende cheftræner, Jacob Neestrup.

– Det er jo tragisk. Det har formentlig været en rigtig dyr kamp for os i dag – specielt i forhold til Carlos [Zeca]. Det ser alvorligt ud, men nu må vi se de næste par dage, men lige nu ser prognosen ikke videre positiv ud.

– Det er selvfølgelig noget, der rammer os alle sammen ekstremt hårdt, for han er den perfekte anfører, han har gjort alt, i en sen alder, for at komme tilbage fra en alvorlig skade, og nu krydser jeg alle mine fingre, men det ser ikke godt ud, sagde Jacob Neestrup efter 1-0-sejren over AGF til TV3+.

Den debuterende cheftræner var tydeligvis berørt af situationen, og det lagde han heller ikke selv skjul på.

Highlights: Lynscoring fra Lerager sender FCK i top seks i Neestrups debut

– Det er man jo. Det ville jeg være uanset hvem det var, der formentlig fik en alvorlig skade, men Carlos har været igennem et svært forløb, hvor han i en alder af 33-34 år kommer outstanding flot tilbage. Det er ikke alle personer, der kan det, lyder det fra Neestrup.

Endnu er det formentlig for tidligt entydigt at afgøre, hvor slemt det står til med Zeca.

Lerager lod Neestrup hænge i jubelscene: En markering af hvem der er chefen

TV3+-ekspert Stig Tøfting spurgte Jacob Neestrup, om de i F.C. Københavne frygtede, at der var tale om en ny korsbåndsskade. Det kunne den nyudnævnte cheftræner af forskellige årsager ikke svare entydigt på.

– Jeg kan jo ikke [..] Jeg må jeg heller ikke stå [..] Det kan du jo næsten selv regne ud, lød det vævende fra F.C. Københavns 34-årige cheftræner.

Carlos Zeca pådrog sig en korsbåndsskade mod Viborg den 3. oktober sidste år. Han gjorde comeback i denne sæson fjerde spillerunde, da han fik de sidste 22 minutter i københavnerderbyet mod Brøndby den 7. august.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer