3F Superligaen

Jacob Neestrup: Vi skal være det bedste hold i Danmark

Tirsdag eftermiddag blev Jacob Neestrup ansat som ny cheftræner i F.C. København. Og han fastslår at klubben igen skal være de bedste i Danmark.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jess Thorup er fortid i F.C. København, og det har skabt plads til den nu tidligere assistenttræner Jacob Neestrup, som overtager det varme sæde i klubben.

Her har han fået en ny kontrakt, der løber frem til 2026.

For Neestrup er målet klart. F.C. København skal tilbage i toppen af den danske Superliga. Og det skal gå hurtigt, for den nye cheftræner vil nemlig kæmpe med om titlen efter jul.

PC takker Thorup: Kom på et af de vanskeligste tidspunkter i klubbens historie

Først og fremmest glæder den nye cheftræner sig over opgaven som cheftræner for F.C. København, som han ser som en stor og spændende udfordring:

– Jeg er stolt og beæret over, at klubben har peget på mig. Det er noget særligt for mig, da F.C. København er en klub, der har fyldt meget i hele mit liv. Det er også en speciel situation, at jeg skal tage over efter Jess, som jeg har haft et tæt og godt samarbejde med, og som jeg har stor respekt for, siger Jacob Neestrup til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– På den korte bane handler det om at stabilisere vores niveau i Superligaen, så vi har mulighed for at spille med om titlen efter jul. Gennem vinterpausen handler det om at forberede og forbedre det udtryk, som F.C. København skal stå for. Vi skal være det bedste hold i Danmark.

FCK udnævner ny cheftræner – giver ung træner lang kontrakt

Jacob Neestrup fortæller desuden, at han mener klubbens spillergruppe har masser af kvalitet og potentiale, som han er overbevist om, at han selv og staben kan forløse.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P