1 min læsningFCK udnævner ny cheftræner – giver ung træner lang kontrakt

F.C. København har i forbindelse med fyringen af Jess Thorup allerede udnævnt ny cheftræner i klubben på en lang kontrakt.

1 min læsning
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jess Thorup er fortid i F.C. København.

Det offentliggjorde klubben tirsdag eftermiddag på sin hjemmeside.

Og klubben er nu allerede klar til at præsentere den nye mand i spidsen for de københavnske Løver.

Til at varetage cheftrænergerningen udnævnes nuværende assistenttræner Jacob Neestrup.

Bestyrelsesformand Allan L. Agerholm fortæller:

– Vi har i Jacob Neestrup en meget kompetent træner, som indgående kender klubben. Vi ser i Jacob en yderst kvalificeret toptræner, som kan få os ud af den svære spillemæssige periode, som klubben har været igennem i denne sæson.

Jacob Neestrup er ansat som ny cheftræner på en kontrakt med udløb den 30. juni 2026, oplyser klubben i en fondsbørsmeddelelse.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer