1 min læsningAGF melder ud: Kan se frem til sanktioner

AGF melder officielt ud, at personen, der lørdag tvang en ung AaB-fan til at smide sin AaB-trøje, kan se frem til en længere karantæne.

1 min læsning
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der var uroligheder efter lørdagens kamp mellem AGF og AaB.

Her blev en 16-årig AaB-fan tvunget til at smide sin AaB-trøje, da han var på vej til banegården efter opgøret.

Nu melder AGF officielt ud på deres Twitter, at det vil få konsekvenser for den person, der udførte handlingen.

AaB-fan frarøvet trøje efter AGF-opgør

I et Twitter-opslag fra AGF’s officielle Twitter-profil meddeler klubben, at personen nu er varetægtsfængslet.

I det øjeblik klubben bliver bekendt med personens identitet, agter klubben at udstede en længere karantæne til Ceres Park.

AGF’s kommunikationschef Søren Højlund meldte tidligere ud, at man er ved at undersøge sagen og mulige sanktioner.

– Vi tager på det kraftigste afstand fra den slags svineri. Det er ikke en opførsel, vi på nogen måde vil acceptere, men det kan være svært at gøre noget ved, når det sker nede i byen, fortalte han.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer