Eriksen får ros af United-målscorer: Vi er glade for ham
Christian Eriksen har taget alle med storm efter sit skifte til Manchester United. Således også Eriksens nye kollega, Jadon Sancho, som danskeren assisterede i torsdagens sejr i Europa League.
Christian Eriksen har gjort langt de fleste kritikere stumme med sine præstationer for Manchester United efter sommerens skifte.
Også i United-truppen er man glade for tilførelsen af den danske kreatør, som blev kåret som kampens spiller i torsdagens Europa League-sejr på 0-2 ude mod Sheriff Tiraspol.
Her assisterede Eriksen blandt andet Jadon Sancho, som har stor ros til overs for den danske landsholdsspiller.
Artiklen fortsætter efter reklamen
– Christian har mange kvaliteter. Jeg tror, vi alle ved det, siger Sancho til klubbens hjemmeside og uddyber:
– Man kan se det, når han spiller uge ind og uge ud. Han er meget sikker på bolden, og han har roen til at lægge den sidste aflevering. Vi er glade for at have ham her.
Eriksen-assist med til at sikre United komfortabel sejr i MoldovaManchester United og Christian Eriksen fik ikke den bedste start på sæsonen, da man tabte sæsonens første to kampe. Først 1-2 hjemme i premieren mod Brighton. Men især det store 4-0 nederlag ude til Eriksens tidligere klub Brentford fik efterfølgende kritikken til at hagle ned over United.
Der er sat prop i, og den traditionsrige klub har vundet samtlige fire kampe i Premier League siden nederlaget til Brentford og ligger nu på en femteplads. Christian Eriksen er blandt de mest roste for formskiftet, og man må indtil videre konkludere, at den danske landsholdsspiller er en succes i Manchester United.
Medier: Dansk landsholdsspiller på blokken i flere storklubberNæste kamp for Eriksen og Co. er først den 2. oktober, hvor holdet møder lokalrivalerne fra Manchester City ude. Holdet skulle ellers have været i aktion søndag mod Leeds United, men kampen er blevet udsat ligesom det var tilfældet med sidste søndags opgør mod Crystal Palace.