1 min læsningAaB henter gammel kending: Ansætter mestertræner

AaB har torsdag præsenteret afløseren for Lars Friis, efter de blot et kvarter forinden meddelte offentligheden, at man har fyret Lars Friis.

1 min læsning
Erik Hamren er ny cheftræner i AaB
Foto: Michael Regan/Reuters/Ritzau Scanpix

AaB’s tidligere mestertræner Erik Hamrén vil fra og med torsdag igen stå i spidsen for klubben. Det oplyser AaB i en pressemeddelse blot et kvarter efter man meddelte fyringen af Lars Friis.

Erik Hamrén forlod AaB i sommeren 2008 efter at have sikret klubben det tredje danske mesterskab. Sæsonen forinden havde den svenske cheftræner gennem en tredjeplads i Superligaen ført AaB til gruppespillet i det, der i dag kendes som Europa League.

Erik Hamrén blev ansat i AaB fra januar 2004, og stod sidenhen i spidsen for klubben i 188 officielle kampe.

Efter sin tid i Aab, tog Erik Hamrén over som svensk landstræner i perioden 2009-2016. Her kvalificerede han Sverige til EM-slutrunden i både 2012 og 2016.

– Som træner behøver Erik Hamrén ingen nærmere præsentation og især ikke i Aalborg, men vi er glade for, at han med kort varsel har takket ja til opgaven.

– Faktisk var det allervæsentligste med det samme at mærke Eriks glød og ægte interesse for igen at blive cheftræner i AaB.

– Erik er både som menneske, træner og leder en stor kapacitet, og så er han en vinder, og det er absolut hensigten, at dette skal være begyndelsen på endnu et langt og lykkeligt ophold i AaB, fortæller Inge André Olsen.

Den 65-årige svenskers seneste trænerjob var som landstræner for Island fra sommeren 2018 til efteråret 2020.

AaB oplyser, at der i første omgang er skrevet en aftale frem til den 30. juni 2023, men at der er en stærk intention fra begge parter om, at samarbejdet skal fortsætte længere end indeværende sæson.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer