2 min læsningEfter misset kamp mod OB: Jess Thorup giver status på Cornelius

F.C. København kan risikere at måtte undvære Andreas Cornelius til Champions League-braget i Parken mod Sevilla onsdag.

2 min læsning

Der er skidt nyt i FCK-lejren – måske.

Andreas Cornelius kom således aldrig på banen for F.C. København lørdag, da de danske mestre gæstede OB og led et 2-1-nederlag.

Det kom sidenhen frem, at den danske landsholdsangriber kunne mærke noget i læggen under opvarmningen til kampen, og derfor ikke kunne spille.

På tirsdagens pressemøde før F.C. Københavns hjemmekamp mod Sevilla i Champions League, gav FCK-træner Jess Thorup en kort status på, hvordan det står til med Andreas Cornelius.

– Status er, at han ikke var på træningsbanen i går. Han har fået lidt i læggen, men han er endnu ikke afskrevet til kampen. Han er tvivlsom, siger Jess Thorup og uddyber:

– Han mærkede faktisk lidt efter den seneste kamp (mod Dortmund, red.), men han meldte sig selv klar og var med til træning op til kampen (mod OB, red.).

– Under opvarmningen følte han, at det spændte lidt op. Han fuldførte egentlig opvarmningen, men på vej ind tog han en snak med doktoren og sagde, at han synes, det blev værre og værre. Og så tog doktoren en beslutning om, at han ikke skulle spille.

Hjulmand efter landsholdsudtagelse: Det er ikke VM-truppen

F.C. København tabte første kamp i Champions League-gruppespillet med 3-0 i Dortmund.

Næste opgave lyder altså på Sevilla hjemme i Parken. Den kamp bliver fløjtet i gang onsdag klokken 21.00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Campo.dk var i Parken til tirsdagens FCK-træning. Her trænede Andreas Cornelius heller ikke med ude på banen.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer