3F Superligaen

Scoring og skade i hjemmedebut: Brøndbys Ohi kender ikke omfanget af sin skade

Udefra set fik han den bedste tænkelige start på hjemmebanedebuten, men allerede inden startfløjtet var Brøndbys Ohi Omoijuanfo kommet galt afsted, og det betød i sidste ende en tidlig udskiftning.

Ohi Omoijuanfo Brøndby skade randers
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

54 sekunder skulle han bruge på at score i sin hjemmebanedebut, men efter 20 minutter måtte han lade sig udskifte.

Brøndbys Ohi Omoijuanfo har scoret i begge sine første to optrædener for sin nye klub, men nu kan der vente en pause for norsk-nigerianeren, der ikke selv tør gætte på sin skades omfang.

– [Det er] Utrolig vanskeligt at sige, jeg har fået en kølepose på, men jeg har faktisk ingen anelse. Jeg må se i morgen og i aften, hvordan det udvikler sig, men forhåbentligvis er det ikke så alvorligt, sagde Ohi efter kampen til 6’eren.

Faktisk kom skaden allerede under opvarmningen fortæller den store nordmand.

– Vi havde et spil under opvarmningen. Jeg ved ikke, om det er et knæ eller hvad det er, jeg får i ryggen. Det stråler ned igennem ryggen og ned mod baglåret. Det gjorde utrolig ondt, men jeg prøvede at spille, men til sidst sagde det stop.

Highlights: Vallys-scoring og assist ikke nok for Brøndby i overtidsdrama

– Jeg fik at vide, at hvis jeg følte, at jeg ikke kunne, så blev jeg taget ud, men jeg ville gerne prøve, og det gik jo ok, siger Omoijuanfo med et smil og en henvisning til sin tidlige scoring.

Brøndby IF skriver selv på Twitter, at det ikke forventes, at der er tale om en længerevarende skade.

Ohi Omoijuanfo kom til sidst i sommerens transfervindue til Brøndby fra serbiske Røde Stjerne for cirka 10 millioner danske kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P