3F Superligaen

Målscorer Kopplin giver Wass ret: Ja det er som at vinde i Lotto

Randers FC udlignede fem minutter inde i overtiden på Brøndby Stadion. Det var den tidligere Brøndbyspiller Björn Kopplin, der stod for scoringen, og han syntes selv, at Brøndby var bedst.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Daniel Wass var ikke i tvivl, Björn Kopplins scoring fem minutter inde i overtiden var som at vinde i Lotto.

2-2-kampen mellem Brøndby IF og Randers FC fik på den måde en kontroversiel afslutning, og den tyske målscorer var efterfølgende ikke bleg for at give Daniel Wass ret.

– Selvfølgelig, når man scorer i det 95. minut, så er det som om, at man vinder i Lotto, men det er også bare en rigtig dejlig følelse, når man scorer til sidst. Vi får et point med, det er bare den bedste følelse, sagde Bjorn Kopplin efter kampen til 6’eren.

Skuffet Wass efter dramatisk remis: Han vinder i lotto

– Nu kører vi fire timer tilbage, vi har ikke tabt, vi spiller igen uafgjort, jeg synes fandme, det er en rigtig god start, nu har vi ikke tabt i ni kampe, det er fandme mange, jeg er bare heldig, at jeg i øjeblikket spiller i den her klub, lød det videre fra tyskeren.

Overtidsscoringen på Brøndby Stadion betyder rigtig nok, at Randers FC fortsat er ubesjerede i Superligaen i denne sæson, men der skulle altså en veludført – og ganske kontroversiel – scoring til for at bevare den status.

– Jeg ser, at bolden hopper. Jeg går efter teknik og rammer bolden sindssygt godt; Ikke hårdt men teknisk veludført. Jeg synes, det er et flot mål, lød det fra Kopplin, der generelt syntes, at Brøndby var bedst.

– Når man scorer i det 95. minut, kan man ikke sige, at det er fortjent. Jeg synes, at Brøndby er bedst i anden halvleg, de har flere og bedre chancer, men når man scorer i det 95. minut [..] det tager vi gerne med, lyder det fra tyskeren.

Vallys-scoring og assist ikke nok for Brøndby i overtidsdrama

Med det ene point holder Randers FC snor i FC Nordsjælland i toppen af Superligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P