
F.C. København lukker træningen
F.C. København-spillerne er i dag på træningsbanen på trods af, at de egentlig skulle have haft en fridag.

F.C. København-spillerne skulle have holdt fridag i dag frem mod midtugekampen mod Sevilla i Champions League.
Men efter gårsdagens nederlag har F.C. København-træneren Jess Thorup valgt at indkalde spillerne til træning alligevel.
Og det er en lukket en af slagsen.

Klubben gør nemlig på Twitter opmærksom på, at søndagens træning er lukket for både tilskuere og medier.
I går kunne en tydeligt skuffet Jess Thorup fortælle, at han ville kalde spillerne ind på deres fridag efter nederlaget til OB.
– Det skal vi hjem og have en snak om. Det starter i morgen. Det var egentlig en fridag i morgen, men jeg kalder spillerne ind, for vi har brug for at snakke om de her ting.
OB sejrede på en sen 2-1 scoring, der sendt Thorups tropper slukøret hjem mod hovedstaden.
Det var F.C. Københavns femte nederlag i sæsonen, hvilket står i skarp kontrast til sidste Superligasæsons blot fire nederlag i alt.