3F Superligaen

Yann Bisseck har tæsket sit navn fast: Nu er det ikke bare snak

Yann Bisseck har nydt stor succes hos AGF i denne sæson, og tyskeren peger på flere forandringer i AGF's trup og setup. Blandt andet har han store roser til klubbens nye cheftræner Uwe Rösler.

Yann Bisseck påpeger de afgørende forskelle på AGF før og efter sommerferien
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Yann Bisseck er billedet på AGF’s forandring.

Den tyske forsvarsspiller har scoret tre mål i otte kampe i sæsonen og har leveret solide præstationer i forsvaret samt skarphed i modstanderens felt.

Derfor har tyskeren også snuppet en del af opmærksomheden siden sæsonstarten midt i Juli, og Yann Aurel Bisseck, der stammer fra FC Køln, peger på en helt ny tilgang til spillet og kampene i AGF i denne sæson.

– Vi gik meget efter passion og løbevillighed (i sidste sæson, red.). Og vi kastede os selv ind i dueller. Men i denne sæson forsøger vi at spille mere teknisk fodbold som hold.

Yann Bisseck scorede senest i pokalkampen i midtugen mod Vatanspor, hvor AGF vandt med 8-0, og Bissecks navn blev også nævnt af flere medier i det netop overståede transfervindue.

Selv siger den tyske forsvarskæmpe, at han ikke har travlt med at komme videre i karrieren, også fordi en anden tysker, nemlig AGF’s cheftræner Uwe Rösler, har betydet meget for Bissecks nuværende succes.

– Han taler meget med spillerne. Og det gode ved ham er, at han er tydelig med, hvad han forventer af dig. Vi tror på, hvad træneren siger. At det ikke bare er snak, siger Bisseck i klippet til campo.dk, og får sidste sæsons elendige resultater i AGF til at virke langt væk.

AGF spiller mod FC Nordsjælland mandag aften på Ceres Park og kan med en sejr holde sig helt i toppen af Superligaen.

Du kan i klippet her møde AGF’s nye hollandske angriber, Jelle Duin.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P