2 min læsningTen Hag slår fast: Ronaldo skal passe ind

Det lader til, at Cristiano Ronaldo må tage til takke med minimum en halv sæson yderligere i Manchester United, og nu skal han indstille sig på, at det er ham, der skal tilpasse sig til Manchester Uniteds spillestil – ikke omvendt.

2 min læsning
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Rygterne har været mange, men et skifte væk fra Manchester United lader til at udeblive.

Cristiano Ronaldo er efter det engelske transfervindues lukning en del af Manchester United-truppen, og selvom der tidligere var rygter om et chokskifte til tyrkisk fodbold, hvor transfervinduet fortsat er åbent, så planlægger Manchester United-manager Erik ten Hag med den portugisiske skarpretter.

Manchester United møder søndag aften Arsenal, og ten Hag vil ikke have problemer med at bruge Ronaldo i sådanne storkampe fremover.

– Han viste det sidste år og for ikke lang tid siden, så nu skal han passe ind i vores spillestil, hvis han gør det, kommer han til at afgøre kampe på grund af sine egenskaber, siger Erik ten Hag til Sky Sports.

Den hollandske manager har stået i spidsen for Manchester United i cirka 100 dage, og selvom han ind imellem virker både kold og kynisk, så forsikrer han, at han både har følelser og bruger dem.

– Jeg har følelser, når jeg træffer beslutninger, jeg bruger intuition og følelser, men de skal være rationelle og strategiske, hvis man vil gå i den retning, som Manchester United ønsker at gå, så er vi alle nødt til at stå på samme side.

Nu er den helt officiel: Antony er landet i Manchester United

– Jeg er nødt til at være klinisk og spørge; hvad der er bedst for klubben og holdet. Hvad er processen og hvordan forbedrer vi os. Jeg er nødt til at være transparant, klar og kommunikativ, lyder det fra ten Hag.

Erik ten Hag har i sit første transfervindue hentet Antony og Lisandro Marrtinez i sin tidligere klub, Ajax, mens også Casemiro, Martin Dubravka, Christian Eriksen og Tyrell Malacia er kommet til.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer