Niels Frederiksen appellerer til Brøndbys fans: Kan ikke tvinges – men jeg synes, de skal gøre det
Niels Frederiksen håber, at aftenens oplevelse i Horsens ikke gentager sig. Næste søndag er der igen en chance for Brøndby-fansene.
Søndag aften fik Nicolai Vallys debut for Brøndby. De normalt så trofaste fans kvitterede dog ikke med den klassiske Fenerbahce-hyldest.
Tidligere på ugen kom det ud, at Vallys har fået hadbeskeder ovenpå skiftet til Vestegnen. Det fik Brøndby til at irettesætte fansene.
I samme stil fortsætter Niels Frederiksen ovenpå søndagens 2-0 sejr over AC Horsens.
– Det har været nogle hårde og turbulente dage for ham. Jeg håber virkelig, at alle kan se, hvor meget han giver til holdet, og at de (fansene red.) bakker op om ham. Alt andet er upassende og uacceptable.
– De beskeder han har fået er totalt uacceptabelt og helt udenfor skiven, siger Niels Frederiksen, der dog ikke har set beskederne selv.
Niels Frederiksen ser en kommende stjerne i Brøndby: Ingen tvivl om at han bliver endnu bedreBrøndbys cheftræner appellerer også til, at klubbens fans tager godt imod ham, når Brøndby næste søndag tager imod Randers på hjemmebanen.
– Vi kan selvfølgelig ikke tvinge nogen til at synge for ham og give ham Fenerbahce. Det synes jeg stadig, at de skal gøre, for jeg ved, at den her knægt kommer til at give alt for den her klub og for holdet. Det er en dygtig spiller, vi har fået ind. Så handler det om, at få ham til at præstere, siger Niels Frederiksen og slutter med en kortfattet opfordring.
– Hvis man holder med et hold, så skal man bakke op om det, lyder pointen fra Brøndby-træneren.
Brøndby hentede søndag sæsonens tredje sejr og indtager en niendeplads i Superligaen med ni point i otte kampe.