3F Superligaen

Highlights: Debutantscoring nedlagde OB

Viborg FF fik søndag sat en stopper for OB's imponerende stime, da de med to mål i anden halvleg slog fynboerne 1-2

Viborg OB Oliver Bundgaard
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Onsdag skiftede han fra Randers FC, og søndag blev han den store helt for Viborg.

21-årige Oliver Bundgaard har haft en særdeles begivenhedsrig uge, der søndag aften kulminerede med en rolle som matchvinder i Viborgs 1-2-sejr over OB.

Det var ellers OB’s Bashkim Kadrii, der for tredje kamp i streg kom på måltavlen, da han efter en god halv time rundede Lukas Lund i Viborg -målet og sendte fynboerne på sejrskurs.

Den føring holdt i lidt over en time, inden hollandske Jay-Roy Grot dukkede op imellem Bjørn Paulsen og Jørgen Skjelvik og uden de store problemer kunne stange udligningen ind bag Martin Hansen.

Med ti minutter tilbage af kampen blev et Viborg-hjørnespark clearet lige ud i fødderne på Nils Mortimer Moreno, der dog kiksede sin afslutning på feltkanten fuldstændig.

Heldet tilsmilede dog de grønblusede gæster, for selvom afslutningen var en helkikser, så strøg bolden over til en hel fri Oliver Bundgaard bagerst i feltet.

Officielt: Viborg henter Randers-spiller

Bundgaards afslutning var nærmest endnu mere tilfældig, for han missede helt bolden med sit venstreben, hvorefter bolden ramte hans højre standben og snød Martin Hansen i OB-målet.

Bestemt ikke noget kønt mål, men et mål, der gav Viborg to ekstra point, for der blev nemlig ikke scoret yderligere i kampen, som dermed endte med en 1-2 sejr til gæstern.

Højdepunkter fra kampen kan ses øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P