Brøndby’s euforiske lejesvend: Vanvittig følelse at vinde på sidste berøring
Brøndbys udsendte lejesvend Yousef Salech blev matchvinder for HB Køge med kampens sidste berøring i Vejle.
Han var ellers begyndt at få minutter i Brøndby IF.
Vestegnen besluttede dog at et lejeophold i HB Køge var en bedre løsning for 20-årige Yousef Salech i transfervinduets døende minutter.
Highlights: Overtidsdrama i Vejle da Brøndby-spiller sikrede HB Køge sejrenLørdag var angriberen så for første gang på banen for HB Køge, da de gæstede topholdet fra Vejle Boldklub i NordicBet ligaen. Kampen skulle helt ud i det 98. minut før Salech for alvor gjorde sig bemærket – og sikke en mindeværdig debut, han fik.
Der var egentlig ‘kun’ lagt seks minutters spilletid oveni den ordinære med resultatet 1-1 på scoringstavlen, men dommerfløjten lød ikke, og det udnyttede Salech på fornem vis med et drøn af et langskud, der sendte de tre point til HB Køge.
– Hele holdet stod sammen, vi arbejde og fulgte vores plan, og så er det en vanvittig følelse, der går igennem en, når man vinder på den sidste berøring, siger Yousef Salech til TV3 Sport, da euforien har lagt sig efter kampen.
– Det var en pissehård kamp, og det er federe at vinde sådan en her kamp end at vinde 5-0.
Ny Brøndby-spiller forsøgt kapret: De bød mere end osYousef Salech tilbringer resten af sæsonen i HB Køge, inden han vender hjem til sin oprigtige kontrakt med Brøndby, der løber frem til 2024.