3F Superligaen

Medie: Brøndby henter kontaktfri Ajax-dansker

Brøndby har allerede forstærket offensiven, men nu kan endnu en tilgang være på vej.

Eskild Dall AGF Ajax
Foto: AFC Ajax
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der kan være flere offensive forstærkninger på vej til Brøndby IF.

Selvom man sikrede sig Ohi Omoijuanfo og senest en rekorddyr Nicolai Vallys i transfervinduets 11. time, har Brøndby angiveligt mere i støbeskeen.

Ifølge Tipsbladets oplysninger, skulle Eskild Munk Dall således gennemføre et skifte til Brøndby inden længe. Fanmediet 3point.dk var først med nyheden i en liveudsendelse onsdag aften.

Mediet melder intet om, hvor lang en aftale, der er tale om.

Til gengæld er det ganske sikkert, at Brøndby ikke skal finde den store pengepung frem endnu en gang, for at hente den 19-årige angriber.

Eskild Dall fik således ophævet sin kontrakt i Ajax sent onsdag aften.

Officielt: Brøndby sprænger banken og henter Superliga-stjerne

Den unge dansker skiftede til Ajax tilbage i sommeren 2020 fra Silkeborg IF, og har senest opholdt sig i AGF i foråret, hvor han var lejet ud fra den hollandske storklub. Her blev det dog blot til en enkelt kamp for Aarhus-klubben.

Udover sin ganske beskedne erfaring med seniorfodbold, har Eskild Dall tørnet ud for Ajax’ ungdomshold. Her er det ifølge transfermarkt blevet til syv mål i 19 kampe.

Eskild Dall står derudover noteret for 26 ungdomslandskampe for Danmark, siden han debuterede på U16-landsholdet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P