3F Superligaen

Medier: Angriber tæt på skifte til Brøndby

Ohi Omuijuanfo rejser angiveligt til Danmark tirsdag for at få de sidste detaljer på plads med Brøndby. Der skulle allerede være en aftale på plads mellem klubberne.

Fodbolddirektør i Brøndby Carsten V. Jensen før superligakampen Brøndby - FC Midtjylland på Brøndby Stadion mandag den 29 . august 2022.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Seks scorede mål efter syvende spillerunde.

Det er status hos Brøndby, der i transfervinduets sidste uger har været kædet sammen med flere forskellige angribere.

Senest har Røde Stjernes Ohi Omuijuanfo figureret som et transfermål, og denne gang ser det ud til, at Carsten V. Jensen lykkes med at få handlen i hus. I hvert fald skriver flere serbiske medier, at den norske angriber er meget tæt på et skifte til Brøndby.

Fra Mozzart Sport lyder det, at de sidste korrespondancer omkring prisen på 28-årige Omuijuanfo fandt sted mandag aften. Her er klubberne ifølge det serbiske medie blevet enige om en pris på en million euro eller omtrent 7,5 millioner kroner.

Highlights: Capellas får drømmestart og vinder sikkert i Brøndby

TV Arenasport fortæller, at nordmanden forventes at rejse til Danmark tirsdag for at skrive under på en aftale med Brøndby.

Dermed tyder det på, at Brøndby efter længere tids jagt har fundet sig en ny angriber, der skal afhjælpe problemet med målscoringen.

Det tegner generelt til at blive nogle hektiske afsluttende dage af transfervinduet. I går kaldte Brøndby to spillere hjem fra lejeophold, mens der går rygter om en jagt på ny venstreback i Lyngby.

Transfervinduet smækker i onsdag aften, inden Brøndby i næste weekend skal på besøg i Horsens.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P