Premier League

Efter 9-0-nederlag: Premier League-manager fyret

Bournemouth har valgt at fyre klubbens manager, Scott Parker, i kølvandet på weekendens kæmpelussing, hvor oprykkerne tabte med hele 9-0 ude mod Liverpool.

Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Scott Parker har fået sparket i Bournemouth.

Det har Premier League-oprykkerne meldt ud tirsdag formiddag.

Fyringen af Scott Parker kommer i kølvandet på et utaknemmeligt kampprogram, hvor man foruden sejren i første runde mod Aston Villa har mødt Manchester City, Arsenal og Liverpool. De tre seneste kampe er ikke overraskende endt med nederlag.

Bournemouths samlede målscorer hedder 16-0 over de seneste tre kampe, efter de fik en kæmpesnitter på hele 9-0 mod Liverpool på Anfield.

Bournemouths ejer, Maxim Demin, forklarer, at årsagen bare fyringen skal findes i klubbens ambitioner for fremtiden.

– Hvis vi skal drive klubben som helhed, er vi utvivlsomt nødt til at følge en strategi om at gøre det på en bæredygtig måde. Vi bliver også nødt til at udvise tro og respekt for hinanden. Det er den tilgang, der har bragt klubben til vores succes i nyere tid, og en strategi, som vi ikke afviger fra nu.

– Vores søgen efter en ny cheftræner går i gang med det samme, lyder det fra klubejeren i en officiel udtalelse på Bournemouths hjemmeside.

Maxim Demin benytter derudover lejligheden til at takke Scott Parker for sin indsats.

Premier League-klubber snakker sammen om at stoppe brandvarme Haaland

Bournemouth oplyser, at Gary O’Neil tager over som cheftræner på midlertidig basis.

Scott Parker nåede lidt mere end et år i spidsen for Bournemouth, hvor han altså har ført klubben op i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P