Premier League

Chelsea gafler Barcelona-angriber, skriver anerkendt fodboldmedie

Chelsea FC er i gang med at forstærke truppen kort før transfervinduet lukker i. Og til offensiven på Stamford Bridge har Thomas Tuchel udset sig forstærkning i FC Barcelona.

Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS / Pablo Morano

FC Barcelona har flere gange denne sommer slået Chelsea på transfermarkedet.

Første hapsede de Andreas Christensen på en fri transfer i London-klubben, men også Jules Kounde fra Sevilla og Raphinha fra Leeds United endte i den spanske storklub fremfor på Stamford Bridge.

Til gengæld ser det ud til at Chelsea nu har været på rov på Camp Nou hos Xavi og ‘Barca’.

Således skriver det internationale fodboldmedie goal.com, at Chelsea har aftalt personlige detaljer med Pierre-Emerick Aubameyang og nu står til at betale Barcelona 25 millioner euro – eller det der svarer til 185 millioner kroner.

Ifølge mediet kommer Aubameyang til at skrive under på en to-årig kontrakt på Stamford Bridge, hvor der er en option på yderligere et år.

Ifølge Goal bor Pierre-Emerick Aubameyang i øjeblikket på hotel, efter han blev offer for et hjemmerøveri i sidste uge, og han skulle være interesseret i at blive genforenet med Chelseas tyske manager, Thomas Tuchel, som han kender indgående fra deres fælles tid i Borussia Dortmund.

Pierre-Emerick Aubameyang scorede i sidste sæson 11 mål i 17 LaLiga-kampe for Barcelona.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P