3F Superligaen

Medie: F.C. København har udset sig drømmeangriber – dialogen er startet

F.C. Københavns drømmeangriber er fundet, og Peter Christiansens udtalelser med store ambitioner om indkøb ser ud til at holde stik.

Soccer Football - World Cup - UEFA Qualifiers - Group I - Poland v San Marino - PGE Narodowy, Warsaw, Poland - October 9, 2021 Poland's Krzysztof Piatek celebrates scoring their fifth goal REUTERS/Kacper Pempel TPX IMAGES OF THE DAY
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ken Ilsø kom med sit bud til en ny 9’er hos de danske mestre.

Men det er hverken Kasper Dolberg eller Yussuf Poulsen, F.C. København har rettet blikket mod. Til gengæld er det en angriber fra en højere hylde, end derfra man normalt handler.

De danske mestre har ifølge B.T. blikket skarpt rettet mod Krzysztof Piatek, der for tre og et halvt år siden blev handlet for 35 millioner euro eller 262 millioner kroner. Dengang hed destinationen AC Milan, men nu løber den 27-årige polak rundt i Hertha Berlin.

Ifølge mediet tyder det mest på, at det kan blive en lejeaftale, men et køb bliver også diskuteret.

Der er løbet et trecifret millionbeløb ind hos FCK, men sportschef Peter Christiansen har ikke fået carte blanche til at fyre hele molevitten af, hvorfor et køb synes usandsynligt, da den polske angriber senest blev handlet for 180 millioner kroner i 2020.

Fodboldekspert efterlyser 9’er i FCK: Disse danske landsholdsspillere skal ‘PC’ hente til mestrene

I seneste halvsæson var Piatek lejet ud til Fiorentina. Her kvitterede han med seks mål i 18 optrædener.

CV’et byder foruden de store italienske klubber også på polske landsholdskampe, hvor Piatek har et fint målsnit. I 23 kampe er det blevet til 10 mål for Polens landshold.

Hvis det ikke lykkes for ‘PC’ at bringe transferen i hus, er der angiveligt to store navne på bedding.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P