2 min læsningSIF-chef om svær gruppe: Vi lægger os ikke ned på forhånd

Silkeborg IF står overfor rigtig stærk modstand i gruppespillet i Conference League. Alligevel tror cheftræner Kent Nielsen på mulighederne for de rødblusede.

2 min læsning
Kent Nielsen tror på point i Conference League-gruppespillet
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Et stærkt Premier League-hold, et tophold fra Belgien og ligeså fra Rumænien.

Det er den modstand, som Silkeborg IF står overfor i gruppespillet i Conference League.

Alligevel vil klubbens cheftræner, Kent Nielsen, gøre alt for at få skrabet så mange point ind som muligt mod West Ham, Anderlecht og FCSB, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter reklamen

– Det bliver en fed udfordring. Vi vil selvfølgelig være undertippede i samtlige kampe, men lad os nu lige se, om ikke vi kan skabe nogle problemer for dem også med vores måde at spille på. Vi lægger os ikke ned på forhånd, siger cheftræneren.

Overblik: Silkeborgs modstandere i gruppespillet fundet

Udover, at det bliver en test af Silkeborgs styrker og svagheder, ser Kent Nielsen også frem til de spændende europæiske kampe i efteråret.

– Vi vil give alt for at skrabe så mange point sammen som muligt, og vi glæder os til at spille mod de her klubber fra de allerøverste hylder. Altså – et hold fra Premier League, det største hold fra Rumænien og det største hold fra Belgien. Det bliver enormt spændende at blive matchet med klubber på det niveau, og der venter kæmpestore oplevelser for os alle sammen – spillere, trænere, klub, by og fans, siger cheftræneren.

Næste opgave for Silkeborg IF er dog i den hjemlige Superliga, hvor Superligaens førerhold søndag hjemme på JYSK Park tager imod OB. Kampen starter klokken 18.00, og du kan se den på TV3 Sport og Viaplay.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer