2 min læsningFCM-kaptajn om EL-lodtrækning: Sindsygt stærke modstandere

FC Midtjylland står overfor stærk modstand i Europa League-gruppespillet. FCM-anfører, Erik Sviatchenko, ser frem til især én kamp.

2 min læsning
Erik Sviatchenko glæder sig til kampene i Europa League
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Lazio, Feyenoord og Sturm Graz.

Det er modstanderne i gruppespillet i Europa League for FC Midtjylland, der har første kamp 8. september.

For FC Midtjyllands anfører, Erik Sviatchenko, bliver det nogle svære kampe, som han dog ser frem til, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter reklamen

– Det er en gruppe, hvor man på papiret tænker, det er nogle sindssygt stærke modstandere. Rammer vi vores topniveau og det niveau, vi forhåbentligt går i møde med Albert Capellas, tror jeg, det bliver et enormt spændende Europa League-gruppespil, siger Sviatchenko.

Her er FCM’s modstandere i Europa League

Især kampen i Rom mod Lazio, ser anføreren frem til, men der er også spændende kampe i vente mod de andre modstandere, forklarer han.

– Jeg ser frem til at møde Lazio i Rom. For mig er det en af de ikoniske italienske klubber, og det bliver en fed udfordring, siger kaptajnen og fortsætter:

– Feyenoord kender man som en europæisk klub med masser af succes. De Kuip (Feyenoords stadion, red.) er kendt for dets atmosfære, og det glæder jeg mig til at opleve. Sturm Graz er et hold, som gør det godt, men som vi niveaumæssigt skal spille lige op med.

Inden FC Midtjylland fortsætter det europæiske eventyr i Europa League, skal holdet på mandag møde Brøndby IF ude. Kampen, som bliver den første under den nye cheftræner Albert Capellas, starter klokken 19.00 og kan ses på 3+ og Viaplay.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer