2 min læsningOfficielt: Jammerbugt FC tvangsnedrykkes ovenpå lønkaos og konkursdekret

Jammerbugt FC tvangsnedrykkes og smides ud af Pokalen ovenpå et konkursdekret, der landede mandag.

2 min læsning
I det varme sommervejr tager banen sig flot ud i Pandrup, men frost og sne kan den ikke klare. Foto: Lars Schmidt

Mandag formiddag led Jammerbugt FC og klubbens tyske ejer Klaus Dieter-Müller et alvorligt knæk i skifteretten i Hjørring. Resultatet af retsmødet var et konkursdekret, der nu får sportslige konsekvenser for den nordjyske klub.

I en pressemeddelelse fortæller Divisionsforeningen, at Jammerbugt FC udelukkes af Herre-DM.

Nærmere bestemt betyder det, at klubben taberdømmes i de resterende kampe af sæsonen, bliver smidt ud af pokalturneringen og rykker to rækker ned, fra den sportslige placering de har ved sæsonafslutningen.

Konkursdekretet betyder, at Advokaterne Amtmandstoften, der er udpeget som kurator, har overtaget ledelsen med klubben, hvorfor den tyske ejer er sat udenfor indflydelse.

I en periode på 14 dage skal kurator forsøge at få styr på det økonomiske rod, inden klubben forventeligt kan erklæres konkurs.

Tirsdag lød det fra advokat Palle Møller Jørgensen, der skal afvikle klubben og sørge for at spillerne kan få sin løn, at der ikke er nogen penge i den nordjyske klub.

– Møblerne repræsenterer reelt ingen værdi, spillerlicenserne er intet værd, og vi har ikke fundet aktiver i selskabet, siger advokat Palle Møller Jørgensen, der har til opgave at afvikle klubben og sikre, at kreditorerne – i dette tilfælde spillerne – får deres penge, sagde Palle Møller Jørgensen til Nordjyske.

Officielt: Divisionsklub tvangsnedrykkes ovenpå lønkaos og konkursdekret

– Der er et forfaldent beløb på 400.000 kroner til lønninger, som selskabet mandag ikke kunne betale. Ved retsmødet fik vi information om, at der var 400.000 euro på vej, men da jeg i dag talte med Klaus-Dieter Müllers advokat, var pengene endnu ikke kommet, lød det fra Palle Møller Jørgensen.

Klubben har fået en periode på 14 dage til at finde de nødvendige penge, der skal til for at redde klubben.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer