FCM-træner efter nederlag til AGF: Dette savner jeg
Henrik Jensen er tilfreds med FC Midtjyllands indsats mod AGF og mener, at marginalerne lige nu i den grad går imod hans hold.
FC Midtjylland har under ledelse af Henrik Jensen blot vundet én ud af seks kampe. Den sejr ligger tilbage i slutningen af juli, hvor man vandt med 1-5 mod OB på udebane.
Lørdag eftermiddag kreerede de forsvarende pokalmestre og sølvvindere massevis af chancer mod AGF, som dog aldrig blev omsat til mål. Det er et kæmpe problem, erkendte den midlertidige cheftræner efter kampen:
– Vi spiller en kontrolleret kamp, hænger godt sammen defensivt, er stærke i vores pres, men jeg savner måske, at vi spiller chancerne en smule større. Særligt i første halvleg, indleder Henrik Jensen og fortsætter:
Sisto øjner exit fra FC Midtjylland: Jeg har 100 procent åbnet op for visse ting– Overall spiller vi en fin kamp, men tingene går imod os lige nu. Det må vi bare sige. Antallet af chancer, som AGF har, er jo meget, meget lavt og de er hamrende effektive. Det siger nok lidt om den periode, som vi er inde i lige nu.
Og den periode, som FC Midtjylland er inde i lige nu, er, at man i de seneste fem kampe har lidt tre nederlag og spillet 3-3 to gange mod henholdvis Lyngby Boldklub og AC Horsens.
Noget, der har sat sig i hovederne hos FC Midtjyllands spillere, der kunne se Bo Henriksen blive fyret kort efter midtjydernes videre avancement fra Champions League-kvalifikationen, som man dog senere røg ud af til det portugisiske storhold S.L. Benfica.
FC Midtjylland efter banekritik: Det havde jeg ikke forestillet mig– Det er jo bare sådan, at tingene går imod en i svære perioder. Det har alle, som har været i fodbold prøvet. Det er bare sådan, det er for os lige nu.
– Vi er nødt til at grave endnu dybere og fighte os til sejrene i endnu højere grad. Vi gjorde mange ting rigtigt mod AGF. Man kunne tydeligt se, det vi arbejdede med hele ugen. Det er jeg tilfreds med. Jeg er tilfreds med indsatsen. Folk lægger alt i, hvad de kan. Men marginalerne er godt nok ikke på vores side lige nu, lyder det fra Henrik Jensen.
FC Midtjylland skal forsøge at rejse sig igen mandag den 29. august, når man møder Brøndby IF på udebane.