Premier League

Tuchel løfter sløret: Vi er i dialog om forlængelse

Efter halvandet år som manager i Chelsea, er Thomas Tuchel nu i dialog med klubben om en forlængelse af aftalen.

Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Thomas Tuchel har været i spidsen for Chelsea siden vinteren 2021, hvor London-klubben valgte at vinke farvel til klubikonet Frank Lampard.

Samme år førte Thomas Tuchel så klubben til Champions League-trofæet, og den tyske managers indsats i spidsen har tilsyneladende været så tilfredsstillende, at man nu er i dialog om en kontraktforlængelse.

Det bekræfter Thomas Tuchel selv.

– Mine folk taler med ejerne – den slags tager de sig af. I ved, hvor glad jeg er for at være her, og hvor meget jeg værdsætter det.

– Der er dialog, men jeg tror, at med tanke på, hvor vi kommer fra, og at vi står midt i et transfervindue, så synes jeg, det er bedst, hvis jeg fokuserer på mit hold, den sportslige del og at være konkurrencedygtig, lyder det fra Chelsea-manageren ifølge BBC.

Dommen falder – Tuchel straffes hårdere end Conte efter tumult

Thomas Tuchel trak senest overskrifter i weekenden, da han kom op at toppes med Tottenham-manager Antonio Conte.

Her fik de to kamphaner begge vist det røde kort efter slutfløjt, og opmærksomheden var i høj grad rettet mod de tumultariske scener efter opgøret.

Thomas Tuchels nuværende kontrakt løber ud om to år, i sommeren 2024.

Chelsea skal i aktion næste gang søndag mod Leeds. Kampen bliver fløjtet i gang klokken 15.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P