3F Superligaen

Brøndby-slider: Dette er vores vigtigste våben

Brøndby IF har ikke fået den bedste start på superligasæsonen. Men mod OB fik man en 2-0 sejr i land, og klubbens Josip Radosevic mener, holdet har især én styrke, der skal findes frem igen mod AaB søndag.

Josip Radosevic mener Brøndby har særlig en stor styrke
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Brøndby IF er på en skuffende niendeplads i Superligaen ovenpå en vaklende start på sæsonen.

I seneste runde fik holdet dog alle tre point hjem på Brøndby Stadion mod OB, hvor det også lykkedes at holde nullet.

Det mener midtbanespiller Josip Radosevic var en vigtig detalje og peger på én særlig styrke på Brøndbys hold.

Artiklen fortsætter efter reklamen

– Vores vigtigste våben er holdet. Når vi arbejder sammen som et hold, så er vi meget svære at slå. Det så vi også mod OB. Vi dækker af for hinanden og har hele tiden fokus på, hvem der skubber op, og hvem der falder ned. Det skal vi fortsætte med, siger han til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Nu har vi vundet én kamp. Det skal følges op på søndag.

Medie: Brøndby i dialog med superligakonkurrent

Søndag står Brøndby på udebane overfor AaB, der heller ikke har fået en god start på sæsonen og ligger på en næstsidsteplads i Superligaen. Alligevel tager Radosevic og resten af Brøndby-holdet alvorligt på opgaven.

– Vi ved, at det altid er svært at spille i Aalborg. Det bliver afgørende, at vi kan spille med det rigtige mindset og med den rette struktur på holdet, som vi så mod OB. Nøjagtig som OB har AaB mange gode spillere, og selvom de har haft det svært på det seneste, så skal vi komme velforberedt til kampen. Vi skal tage de rigtige beslutninger. Hver gang. Gør vi det, så tager vi også sejren, siger den 28-årige midtbanespiller.

Kampen mellem AaB og Brøndby IF spilles på Aalborg Portland Park på søndag. Der fløjtes op for duellen klokken 18.00, og du kan se kampen på 3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P