1 min læsningMedie: Barca-koryfæer drømmer om oversøisk eventyr – søger mod MLS

FC Barcelona har sendt Riqui Puig til MLS, men næste år vil to af FC Barcelonas helt store navne angiveligt også til den amerikanske liga.

1 min læsning
Barcelona's Spanish midfielder Sergio Busquets (L) shakes hands with Barcelona's Spanish defender Gerard Pique after being presented a red card during the Spanish league football match between FC Barcelona and Rayo Vallecano de Madrid at the Camp Nou stadium in Barcelona on August 13, 2022. (Photo by Pau BARRENA / AFP)
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

MLS har gennem årene tiltrukket mange store navne. David Beckham, Zlatan Ibrahimovic og Andrea Pirlo har alle slået sine folder i den bedste amerikanske liga.

Nu kan to store FC Barcelona-legender tilslutte sig listen over verdensstjerner, der rykker til Nordamerika.

Catalanerne har denne sommer sendt Riqui Puig til MLS og LA Galaxy, men i denne omgang er det østkysten, der trækker i to af klubbens helt store navne.

Gerard Pique og Sergio Busquets planlægger ifølge det spanske medie AS at skifte FC Barcelona ud med Inter Miami næste sommer.

Der har angiveligt allerede været bud fra USA efter Sergio Busquets denne sommer, men spanieren sigter mod det forestående VM og har derfor valgt at blive hos Barca endnu et år. Hvis ikke spanieren havde VM at sigte imod, lyder det, at han allerede nu havde forladt Xavis projekt.

Trabzonspor henter tidligere Barca-spiller – med mod FCK

Hos Pique er der to vigtige tanker bag et skifte til MLS. For det første lyder det, at den rutinerede midtstopper har mistet troen på Barca-projektet efter sæsonåbneren. Her så han hele kampen fra bænken, da Xavi og co. spillede 0-0 med Rayo Vallecano.

Derudover er den 35-årige spanier for nyligt brudt op med sin kone gennem 11 år, Shakira. Ifølge AS har sangerinden taget parrets børn med til Florida, og Pique vil gerne være tættere på sine børn.

Derfor kan FC Barcelona angiveligt stå overfor et farvel til to klubikoner i sommeren 2023.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer