Journalist: Danskere bliver holdkammerater med tidligere Barca-stopper
Jens Stryger Larsen og Andreas Cornelius kan efter alt at dømme se frem til at blive holdkammerater med en ny midtstopper, der har et ganske hæderligt cv med i bagagen.
Jens Stryger Larsen og Andreas Cornelius kan formentlig se frem til at blive holdkammerater med den tidligere FC Barcelona-spiller Marc Bartra i tyrkiske Trabzonspor.
Det skriver den normalt velinformerede transferjournalist, Fabrizio Romano, på Twitter.
Den catalanske midtstopper er dermed på vej væk fra Real Betis, hvor han har tilbragt de seneste fire og et halvt år.
– Vi har haft nogle snakke, og nu har Marc besluttet sig for at forlade klubben, skulle Real Betis-manager Manuel Pellegrini have udtalt ifølge Fabrizio Romano.
Marc Bartra blev hentet til FC Barcelona fra Espanyol som ung i 2002, hvorefter han gennem de næste 10 år fandt vej til den catalanske storklubs førstehold. I 2016 gik turen så til Dortmund, inden han to år senere tog til Real Betis.
Transfer Center Live 2022: Sommerens største og vigtigste handlerDen 31-årige midtstopper står noteret for 103 kampe for FC Barcelonas førstehold.