3F Superligaen

Historiens yngste Brøndby-målscorer: Overvældende og ubeskriveligt

Oscar Schwartaus drømmemål gjorde den 16-årige angriber til den yngste målscorer i Brøndbys historie. Efter kampen lyste begejstringen ud af talentet.

Brøndbys Oscar Schwartau scorer til 2-0 og jubler med Mathias Kvistgaarden. Superligakampen mellem Brøndby IF - OB i Brøndby søndag den 14. august 2022. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)

Brøndby Stadion bød søndag aften velkommen til Daniel Wass for første gang i 11 år.

Den hjemvendte Brøndby-stjerne er nu i den ældre del af Brøndby-truppen, men under aftenens kamp var det holdets yngste spiller, der stjal fokus.

16-årige Oscar Schwartau scorede målet til 2-0 og blev den yngste målscorer for Brøndby nogensinde. Efter kampen var begejstringen til at tage og føle på hos talentet.

– Det betyder meget for os, at vi kommer tilbage på sporet, siger Schwartau og fortsætter.

– Det er en overvældende dag. Det er kæmpe at score sit første mål på Brøndby Stadion. forhåbentlig kommer der mange flere, men det må tiden vise. Jeg har det fantastisk, det er ubeskriveligt, siger Schwartau til TV3+ efter kampen.

Highlights: Brøndby sejrer i Wass-comeback efter Schwartaus tordenhug

Debuten i rollen som målscorer blev kronet med målets klasse. På kanten af feltet drejede Schwartau rundt og bankede bolden op i hjørnet.

Alligevel er reaktionen på det flotte mål rimeligt afdæmpet fra den 16-årige Brøndby-angriber.

– Jeg synes, det er et godt mål, det er ikke noget, man laver hver dag, slutter Oscar Schwartau.

Brøndby fordobler med aftenens 2-0-sejr sin pointhøst. Nu står Niels Frederiksens tropper med seks point efter fem kampe, mens aftenens gæster fra OB er rosinen i pølseenden af Superligaen med et enkelt point.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P