
Schmeichel bænket i første Nice-kamp
Kasper Schmeichel har med al sandsynlighed sin debut til gode lidt endnu for Nice, da han starter ude i første kamp siden skiftet fra Leicester.

Kasper Schmeichel starter ude.
Det må være lidt af en omvæltning for danskeren, der i de seneste mange år har været fast mand for både Leicester og det danske landshold.
Den danske keeper skiftede fra Leicester i Premier League til franske Nice onsdag, men fire dage har altså ikke været nok til at sikre ham en startplads i Nice’ første Ligue 1-kamp denne sæson.
I stedet må Kasper Schmeichel søndag se til fra sidelinjen, når kollega- og konkurrent, polske Marcin Bulka, starter inde.
Også klubbens anden danske landsholdsspiller, Kasper Dolberg, er udeladt i startelleveren. Det skyldes dog, at han ude med en skulderskade, og derfor slet ikke er udtaget til truppen.

Kasper Schmeichel skiftede som nævnt til den sydfranske havneby tidligere på ugen, efter han har tilbragt de seneste 11 år i Leicester.
Her nåede den danske keeper på mirakuløs vis at vinde Premier League, ligesom det også blev til en FA Cup-titel.
Schmeichel blev i alt noteret for 479 kamper mellem stængerne i Leicester.
Kampen mellem Nice og Toulouse fløjtes i gang klokken 13.00 søndag.