Chokeret Hermansen efter derby-lussing: Det er pinligt og skamfuldt
Mads Hermansen var tydeligt skuffet over holdets præstation, da Brøndby IF tabte 4-1 til F.C. København.
Mads Hermansen kunne fiske bolden ud af nettet hele fire gange, da Brøndby IF gæstede Parken søndag eftermiddag.
4-1 vandt løverne, hvor især Pep Biel var i hopla med et hattrick.
Derfor var det en lettere slukøret Mads Hermansen, som TV3 + fangede efter kampen.
– Det er så ringe, som noget kan være. Det er pinligt og skamfuldt. Vores mentalitet er helt hen i vejret. De mål, vi giver væk, er bare halvhjertet. Det kan vi simpelthen ikke byde nogen, når vi kommer herind (Parken, red.), sagde Mads Hermansen efter kampen.
Ifølge den unge målmand skal der arbejdes hårdt den kommende uge for at vaske fiaskoen væk.
– Vi skal hjem og kigge os selv i spejlet, det er helt sikkert. Jeg er lidt chokeret over vores bundniveau. Det var langt fra godt nok. Vi holder os ikke til de principper, vi har aftalt. Jeg er meget skuffet.
Brøndby og F.C. København er enige: Fans skal tænke sig omI forhold til fremtiden hæfter Mads Hermansen sig til, at niveauforskellen på europæisk fodbold og Superligaen kan være så stor for Brøndby IF.
– Vi spiller nogle fine kampe i Europa, og så formår vi ikke at tage det med over i Superligaen. Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal sige om det, men vi skal i hvert fald til at oppe os gevaldigt i Superligaen.
Brøndby IF møder torsdag FC Basel i returopgøret i Conference League-kvalifikationen, mens holdet fra vestegnen lægger græs til Superliga-opgøret mod OB søndag den 14. august.