LaLiga

Bekræftet: Delaney bliver holdkammerat med tidligere Real Madrid-stjerne

Efter ni år med op- og nedture i Real Madrid, har Isco nu fundet sin nye arbejdsgiver - her bliver han holdkammerat med danske Thomas Delaney.

Isco, Real Madrid, Sevilla, La Liga, Isco ny klub.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Isco fortsætter i La Liga.

Iscos kontrakt med Real Madrid havde udløb ved udgangen af juni denne sommer.

Siden har den tidligere Real Madrid-stjerne været på klubjagt, men nu er jagten slut.

Det står klart, efter Sevilla har bekræftet tilgangen af den spanske tekniker. Her kan han se frem til at få danske Thomas Delaney som holdkammerat.

Selvom parterne er nået til enighed om en aftale, mangler Isco dog lige at bestå det obligatoriske lægetjek. Det finder sted mandag.

Isco kommer til klubben efter ni år i Real Madrid. Her har han haft sin andel af både op- og nedture, og selvom han har haft en imponerende karriere i den spanske kongeklub, nåede han formentlig aldrig de højder, som hverken han eller klubbens fans havde håbet på tilbage i 2013, da han blev hentet til klubben fra Malaga.

Medier: Her er Damsgaards kontrakt og løn i Brentford

Op- og nedture til trods, står Isco noteret for 352 kampe i Real Madrid-trøjen, hvilket har kastet 53 mål og 56 assists af sig.

Den 30-årige kreatør bliver udstyret med en toårig kontrakt i Sevilla.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P