Premier League

Skræmmende Haaland-melding: Jeg kan forbedre alt – måske topper jeg først om ti år

Hvis man synes Erling Haaland er god nu, kan man godt begyndte at forberede sig på fremtiden.

Manchester City, Erling Haaland, Premier League.
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter at have bombet mål ind på samlebånd for Borussia Dortmind i to og et halvt år, er turen gået til Manchester City.

Skiftet har selvsagt ikke skruet ned for forventningerne til Erling Haaland – tværtimod.

Til trods for en undervældende officiel debut i Manchester City, hvor Erling Haaland efter en i forvejen mindre god præstation sluttede Community Shield-opgøret mod Liverpool af med en ukarakteristisk enorm afbrænder i kampens døende minutter, regner de fleste stadig normanden for værende en af de største talenter i nyere tid.

Ordet talent klinger måske efterhånden lidt hult i denne sammenhæng, da den norske målmaskine har bombet løs i flere år.

Med sine 22 år, er alderen da også nu i en gråzone, hvad talent-prædikatet angår.

Ikke destomindre afslører Haaland, at vi næppe har set det bedste fra ham endnu. Det fortæller han i et stort interview med The Athletic i kølvandet på afbrænderen mod Liverpool.

– Jeg tror, jeg kan forbedre alt. Jeg brænder chancer med min venstre fod hele tiden – jeg har lige gjort det i weekenden. Hvis vi kigger på afslutninger, så skal jeg forbedre min venstre fod, min højre fod og mit hovedspil. Der er så mange ting. Det er, hvad der er så fedt ved spillet – du kan altid forbedre dig. Uanset hvor gammel du er, er det aldrig for sent til at opnå dit fulde potentiale. Det kan være, at jeg opnår mit fulde potentiale om 10 år.

– Jeg er stadig ung, og jeg kommer stadig til at udvikle mig. Og jeg bliver nødt til at udvikle mig i den rigtige retning. Jeg tror, jeg vil udvikle mig virkelig godt her, hvilket også er grunden til, at jeg er her – men også for at præstere. Det er en god blanding af udvikling og det at levere.

Officielt: Chelsea snyder City for spansk forsvarsspiller

Haaland sætter også ord på kemien med sine nye holdkammerater, som han med tiden regner med at få et godt samarbejde med.

– Jeg tror, at det bliver godt, når vi har lært hinanden at kende. Det kan komme til at tage noget tid, det må vi vente og se. Men niveauet på de her spillere, det er så sindssygt.

Monster afbrænder! – Se Haaland snyde sig selv for debutscoring

Derudover bliver han også stillet det uundgåelige spørgsmål om, hvad forskellen er på Premier League og Bundesligaen.

– Jeg tror, at det bliver en smule mere fysisk og højere tempo. Og mere pres fra omverdenen. Det er en virkelig fysisk liga, og det kommer til at blive hårdt. Men min krop er klar, og ja, en god duel er altid fedt, lyder det fra nordmanden.

Erling Haaland kan se frem til at få sin debut i Premier League, når Manchester City søndag tager hul på sæsonen ude mod West Ham klokken 17.30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P