1 min læsningOfficielt: Vraget FCK’er skifter til MLS

F.C. København sagde denne sommer farvel til den costaricanske landsholdsspiller, der nu rejser over Atlanten for at spille i MLS.

1 min læsning
FC Midtjyllands Joel Andersson og FCKs Bryan Oviedo under Sydbank Pokalen mellem FC København - FC Midtjylland i Parken, torsdag den 17. december 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

36 minutter.

Så meget spilletid blev det til for Bryan Oviedo i det sidste år hos F.C. København. Den 32-årige back endte med at stå bag flere yngre konkurrenter, hvorfor kontrakten heller ikke blev forlænget ved sommerens udløb.

Nu er costaricaneren blevet præsenteret som ny spiller i MLS.

Her skal Oviedo tørne ud for Real Salt Lake, der efter 23 kampe ligger nummer fem i denne sæsons bedste amerikanske liga.

Skiftet til MLS falder efter tre år i FCK, der aldrig blev helt så gode, som costaricanerens første ophold i den danske hovedstad.

Det vækker begejstring i den amerikanske klub, hvor sportsdirektør Elliot Fall priser sig lykkelig for sin back-gruppe.

Agent: Cornelius kunne være FCK-spiller nu

– Bryan er en venstre back, der bringer en masse erfaring og evner til vores bagkæde. Han er en spiller, der er fremragende på bolden og har fysiske egenskaber, som vil passe godt til vores liga. Ved at tilføje ham til vores hold har vi nu en af de bedste gruppe af backs i MLS, lyder det fra sportsdirektøren Elliot Fall på klubbens hjemmeside.

Bryan Oviedo tog for ti år siden springet væk fra F.C. København og Superligaen for første gang. Dengang endte han i Everton og siden i Sunderland, inden turen igen gik til FCK i 2019.

Timeline

Notifications

Notifikationer