
Svær opgave i vente: Se Niels Frederiksens udvalgte
Niels Frederiksen har fundet plads til fire spillere ekstra, sammenlignet med kampen mod Silkeborg IF for fire dage siden.

Brøndby skal på en svær opgave torsdag aften i tredje kvalifikationsrunde til Conference League.
Her lyder modstanderen på den schweiziske storklub FC Basel, der gæster Brøndby Stadion i det første af to opgør mellem klubberne.
Niels Frederiksen har sat navn på hele 24 spillere, der skal forsøge at skabe overraskelsen.
I den udvidede trup er der fundet plads til en tredje målmand i form af 18-årige Lucas Ziegler, ligesom de to talenter, der i weekenden blev siet fra til kampen mod Silkeborg IF, Valdemar Kwasniak og Christian Friedrich, er tilbage i truppen.
Derudover kan Niels Frederiksen atter gøre brug af Frederik Alves, der tilsyneladende er blevet klar efter den skade, han pådrog sig ude mod FC Nordsjælland for små to uger siden.

Brøndby IF’s trup mod FC Basel:
- 1 Mads Hermansen (GK)
- 16 Thomas Mikkelsen (GK)
- 50 Lucas Ziegler (GK)
- 2 Sebastian Sebulonsen
- 3 Henrik Heggheim
- 4 Sigurd Rosted
- 6 Joe Bell
- 8 Mathias Greve
- 15 Blas Riveros
- 18 Kevin Tshiembe
- 19 Bertram Kvist
- 22 Josip Radosevic
- 23 Christian Cappis
- 24 Marko Divkovic
- 25 Anis Slimane
- 27 Simon Hedlund
- 29 Peter Bjur
- 32 Frederik Alves
- 35 Valdemar Kwasniak
- 36 Mathias Kvistgaarden
- 37 Christian Friedrich
- 38 Yousef Salech
- 39 Marinus Larsen
- 41 Oscar Schwartau
Kampen mellem Brøndby IF og FC Basel bliver fløjtet i gang på Brøndby Stadion torsdag klokken 20.30.