FCK-chef dømmer ikke Vallys ude efter Daramy-transfer
Mohamed Daramys skifte til F.C. København udelukker ikke, at de danske mestre kan hente Nicolai Vallys i Silkeborg.
At Mohamed Daramy er vendt hjem til Østerbro og F.C. København stikker ikke nødvendigvis en kæp i hjulet på, at et andet stort navn kan vende hjem til Østerbro.
Nærmere bestemt udelukker det ikke, at Nicolai Vallys, der i længere tid har været kædet sammen med et skifte til hovedstaden, også kan skifte til FCK.
Det fortæller sportsdirektør hos F.C. København, Peter Christiansen, til bold.dk.
Selvom det kan lyde som en opløftende nyhed for FCK-fans, der har et godt øje til Vallys, så er der dog ingen garantier fra sportsdirektøren.
– Det er ikke, fordi jeg skal garantere, at vi henter en eller to, eller at vi slipper nogen af sted, siger PC og fortsætter.
Daramy er kommet til FCK for at vinde: FCK er på mange måder et hjem– Men det er jo klart, at når der er en måned tilbage af vinduet, så kan der ske rigtig meget endnu, siger FCK-chefen.
F.C. København har fået en tvivlsom start på titelforsvaret med nederlag til både Horsens og Viborg.
Søndag venter der et rivalopgør, når Brøndby kommer på besøg i Parken. Her mener Niels Frederiksen, at Brøndby har gode chancer, det kan du læse mere om her.