3F Superligaen

Medie: Horsens-profil landet i Norge

Horsens-angriberen har efterhånden været rygtet til den norske storklub længe, og nu skulle det være særdeles tæt på.

Casper Tengsted, AC Horsens, Rosenborg, Superligaen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Med en imponerende sæson i 1. division, var Casper Tengstedt i dén grad medvirkende til, at AC Horsens vendte tilbage til Superligaen efter blot et enkelt års fravær.

Med 15 mål i 25 kampe tiltrak han sig også opmærksomhed udenfor landets grænser, og for lidt mere end en måned siden gik meldingerne på, at norske Rosenborg skulle være interesserede.

Nu skulle et skifte til netop Rosenborg være voldsomt tæt på, efter Casper Tengstedt er blevet spottet og fotograferet tæt på Rosenborgs stadion af den norske avis Adressa.

Også danske B.T. har skrevet om, at en transfer mellem de to klubber lurer lige om hjørnet.

Senest udtalte den 22-årige Horsens-angriber til Canal 9, at Rosenborg kunne være interessant. Det kan du læse mere om HER.

Ifølge den norske avis, skulle Rosenborg være klar til at betale ti millioner norske kroner for Casper Tengstedt, svarende til 7,2 millioner danske.

Ender den unge angriber med at skifte, kan han se frem til at blive holdkammerater med danskerne Carlo Holse og Victor Jensen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P